Tid til nyt – tid til mere

Jeg har haft to rigtige jobs, siden jeg blev færdig på universitetet i 2016. Begge gange, jeg annoncerede det, indledte jeg med, at jeg egentlig ikke havde regnet med, at jeg skulle have et arbejde – i hvert fald ikke af den slags med faste mødetider, fast stol og fast månedsløn. I løbet af mine seks år som humaniorastuderende havde jeg nemlig fået ørene tudet fulde af, at vi uddannede os til arbejdsløshed, at vi burde være blevet ingeniører i stedet, og at “markedet” havde brug for noget andet. Derfor troede jeg, at fremtiden bød på prækere projektansættelser iblandet et skvæt dagpenge og almindelig gavmildhed fra venner og familie. 

Sådan gik det som bekendt ikke. Men det gik heller ikke i længden. For selvom jeg har haft to gode jobs, som har lært mig meget, så er det ikke det, der får mig til at stå op om morgenen. 

I fire år har jeg haft et fuldtidsjob og et hoved fyldt med ideer, jeg gerne ville realisere ved siden af. Og på det sidste har den følelse af aldrig at kunne reagere på de pludselig indfald udviklet sig til en frustration over, at der ikke er flere timer i døgnet. For min evne til at køre på og holde mig vågen på kaffe og høj musik efterlod jeg på læsesalen, da jeg blev færdig på universitetet. 

Derfor er jeg i dag startet som selvstændig. Jeg ved ikke, hvornår der næste gang går penge ind på kontoen, men jeg stoler på, at de nok skal gøre det. På et tidspunkt. Til gengæld er der nu plads til, at jeg får skrevet de tanker ned, som har svirret i mit hoved de sidste fire år. Tid til, at mit forlag, Nord Verlag får den chance og den opmærksomhed, det egentlig fortjener. Tid til at gøre noget gakket, som ikke kan betale sig, men som til gengæld gør mig glad. Tid til bøger. Og tid til at tage en lur på sofaen, midt om dagen, fordi det er det, jeg har brug for. 

Værdien af hvorfor

Det er mine prioriteter nu. Ikke den tryghed, som en fastansættelse bringer med sig, og som jeg havde bildt mig selv ind, var topmålet for succes. Jeg havde fejloversat succes til noget med titler, løn og status. Det vil jeg nu til at definere på ny til i højere grad at dreje sig om plads til at reagere på instinkter, til at turde nye ting og ikke mindst til at kunne hvile i det hele. 

Jeg skal lære den del med at hvile i det. Men jeg læner mig op ad de to jobs, der netop modbeviste den sladder, jeg lod mig påvirke af som studerende. For der er brug for humanister i den her verden – også i den kommercielle. Vi kan bidrage med en hel del – også selvom de nogle gange er svære at få til at passe ind i Excel-arkets snævre rektangler. Og jeg vil gerne arbejde for, at samfundet og arbejdsmarkedet lærer at sætte pris på os, der først og fremmest er gode til at sige: Hvorfor? 

For der er brug for, at vi gør op med status quo, med ‘plejer’ og med at gøre det, vi tror, vi ved, virker. Der er brug for, at virksomheder kigger indad og spørger, hvad der får dem til at stå op om morgenen. Ikke fordi de skal bruge deres purpose til mere fancy markedsføring, men fordi vi allesammen har et ansvar – over for os selv, vores medmennesker og planeten. 

Mit bidrag er i den henseende lille. For jeg kan ikke svare på spørgsmålet for jer. Det er vejen dertil, der er den mest værdifulde. Og den vej kan jeg hjælpe jer nedad. Når I har fundet frem til, hvad jeres bidrag er, kan jeg hjælpe med at få det formuleret, så det vækker resonans hos modtageren. Præcis som formularen på god litteratur. Derfor skræmmer det mig ikke, at min udannelsesbaggrund ikke er markedsføring eller stratetisk kommunikation, men derimod litteratur. For litteraturen var den første form for massekommunikation, vi havde. Og den virker stadig. 

Hvis du har lyst til at snakke mere om det, så er linjen åben. Du kan fange mig her eller på camilla@zuleger.dk. Jeg har i hvert fald tid nu ☺️

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *